Beskatning af Bitcoin og kryptovaluta i Danmark er et vigtigt emne for både private investorer og virksomheder. Mange nye kryptoejere er usikre på, hvordan gevinster og tab skal behandles skattemæssigt, og fejltagelser kan resultere i et potentielt skattesmæk. I denne guide forklarer vi i klare termer, hvordan Skattestyrelsen håndterer kryptovaluta, hvilke regler der gælder for hobbyvirksomhed vs. erhvervsmæssig virksomhed, hvordan du opgør gevinst/tab, og hvornår du skal betale skat.

Skattestyrelsens regler for kryptovaluta i Danmark

Skattestyrelsen betragter kryptovaluta som et formuegode (personligt aktiv) – ikke en traditionel valuta. Det betyder, at gevinster ved afståelse (salg, bytning m.v.) som udgangspunkt er skattepligtige på linje med andre investeringsaktiver. I Danmark findes der endnu ingen særskilt kryptovalutalovgivning, så beskatning sker efter de almindelige regler i statsskatteloven om spekulation (for fx køb/salg af Bitcoin og andre altcoins) eller efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter (for visse tilfælde som stablecoins og derivater).

Kryptovaluta beskattes ved spekulation: Hvis du køber kryptovaluta med profit for øje (spekulationshensigt), vil en eventuel gevinst ved salg være skattepligtig som personlig indkomst. I praksis anser myndighederne næsten alle krypto-investeringer som spekulative – pga. den store volatilitet – hvilket omfatter 99%+ af alle, der handler krypto. Det betyder, at du som udgangspunkt skal betale skat af dine gevinster, medmindre du dokumenterer det modsatte (f.eks. at du har modtaget krypto som gave eller udelukkende købt det for at bruge det som betalingsmiddel kort efter).

Gevinster beskattes som personlig indkomst: Ved handel med Bitcoin og almindelige kryptovalutaer betragtes fortjenester som personlig indkomst, der beskattes progressivt. Skattesatsen afhænger af din indkomst og kommune, og kan for topskatteydere nå op omkring ca. 50-52% samlet. Bemærk, at arbejdsmarkedsbidrag (8%) ikke tillægges kryptoindkomst, hvilket gør den effektive topskat for krypto lidt lavere end almindelig lønindkomst. Til sammenligning beskattes stablecoins typisk som finansielle kontrakter med beskatning som kapitalindkomst (op til ca. 42% i skat). Der skelnes altså mellem klassiske kryptovalutaer og stablecoins i beskatningen, da stablecoin-transaktioner behandles under andre skatteregler.

Hvad udløser skattepligt? En række handlinger med krypto anses som skattepligtige begivenheder i Danmark. Du udløser skattepligt når du eksempelvis:

Omvendt er der også hændelser, der ikke udløser skat: at købe kryptovaluta (at gå fra DKK til krypto) er ikke skattepligtigt i sig selv, og det er heller ikke skattepligtigt blot at flytte krypto mellem dine egne wallets/børser. Det er først, når der realiseres en økonomisk gevinst eller du modtager en indkomst, at skatten bliver relevant.

Hobbyvirksomhed vs. erhvervsmæssig virksomhed

Hvordan din kryptohandel beskattes afhænger af, om aktiviteten anses som hobbyvirksomhed (privat/personlig aktivitet) eller som erhvervsmæssig virksomhed. Langt de fleste private krypto-investorer falder under hobbyreglerne, mens erhvervsregler primært er relevante, hvis du driver professionel handel eller mining i større skala gennem en virksomhed.

Sådan opgør du gevinst og tab (FIFO-metoden)

En af de vigtigste ting at forstå for korrekt kryptoskat er, hvordan du beregner din skattepligtige gevinst eller dit fradragsberettigede tab på hver handel. Grundlæggende finder du gevinsten ved en handel som forskellen mellem salgsværdien og anskaffelsesværdien for den pågældende kryptovaluta. Hvis tallet er positivt, har du en skattepligtig gevinst; er det negativt, har du et tab.

FIFO-princippet: I Danmark skal opgørelsen ske efter FIFO (“First In, First Out”)-princippet i langt de fleste tilfælde. Det betyder, at hvis du har købt krypto ad flere omgange, anses de ældste købte enheder for at være dem, du sælger først. Du kan ikke selv vælge at “matche” dyre køb med et salg – du skal altid tage den ældste beholdning som grundlag for beregning af gevinst/tab.

Eksempel: Lad os sige, at du har købt 0,5 BTC i januar, 0,5 BTC i april og 0,5 BTC i juli. Hvis du senere sælger 0,5 BTC, skal du ifølge FIFO bruge prisen og datoen fra januar-købet til at beregne gevinsten – uanset at du måske hellere ville bruge en af de dyrere senere køb for at reducere gevinsten. Først når de ældste 0,5 BTC er “solgt”, begynder du at medregne fra de næste køb, osv. Skattestyrelsen kræver FIFO, med meget få undtagelser hvor du kan dokumentere, at du har holdt specifikke enheder adskilt på en måde, så aktiv-for-aktiv-princippet kan bruges (dette er yderst sjældent og kræver tung dokumentation). I praksis skal du derfor altid opgøre krypto-gevinster efter FIFO.

Inkludér transaktionsomkostninger: Husk at medregne eventuelle handelsomkostninger i dine beregninger. Købsgebyrer lægges til anskaffelsessummen, og salgsgebyrer kan trækkes fra salgsprisen, når du beregner gevinst eller tab. Dette kan have betydning for især hyppige tradere, hvor gebyrer løber op.

Hver handel for sig: Hver gang du afstår krypto, skal du beregne gevinst/tab for den pågældende transaktion. Du må som udgangspunkt ikke netto-modregne tab fra én handel i gevinst fra en anden, inden du indberetter. I stedet indberetter du alle gevinster og alle tab separat (henholdsvis som indkomst og som fradrag på årsopgørelsen), hvorefter Skattestyrelsen sørger for den korrekte skattemæssige behandling. Har du f.eks. én handel med 5.000 kr. i gevinst og en anden med 3.000 kr. i tab samme år, skal du oplyse 5.000 kr. som anden indkomst og 3.000 kr. som fradrag. Du betaler så skat af nettogevinsten på 2.000 kr., idet tabet reducerer din skattepligtige indkomst fra krypto det år. Det er vigtigt at have styr på dokumentationen for alle handler – dato, mængde, pris og gebyr – for at kunne lave disse beregninger korrekt.

Hvornår skal man betale skat af kryptovaluta?

Skattepligten opstår ved realisation. Du beskattes først i det øjeblik, du realiserer en økonomisk gevinst. For almindelige køb og salg af kryptovaluta betyder det, at skat først udløses, når du sælger, veksler eller på anden måde afstår din krypto med fortjeneste. Der er ikke løbende lagerbeskatning af krypto for private i Danmark, så du betaler ikke skat blot fordi værdien stiger fra dag til dag, så længe du ikke sælger. Har du købt Bitcoin der stiger i værdi, men du stadig holder på den ved årets udgang, skal du altså ikke betale skat af den urealiserede gevinst (med mindre særlige omstændigheder gør, at lagerbeskatning anvendes, hvilket for private kun er tilfældet for visse finansielle kontrakter). Skatten forfalder først i det indkomstår, hvor en realisation har fundet sted, og den medregnes på din årsopgørelse for det år.

Indkomst i krypto beskattes ved modtagelse. Hvis du tjener kryptovaluta – f.eks. gennem mining, staking, yield-farming eller som løn/honorar udbetalt i krypto – så anses værdien af den modtagne kryptovaluta som skattepligtig indkomst på det tidspunkt, du modtager den. Det vil sige, at hvis du miner 0,1 BTC og får den ind på din wallet den 1. juni, skal du opgøre værdien i DKK den dag og indberette beløbet som indkomst (rubrik 20) for det år. Hvis du senere sælger den mined BTC, skal du igen opgøre en eventuel gevinst eller tab i forhold til værdien ved modtagelsen vs. salget. På den måde kan mining/staking udløse to beskattede hændelser: først som personlig indkomst ved optjeningen, og senere som spekulationsgevinst ved salget. Det er derfor vigtigt at gemme dokumentation for værdien på modtagelsestidspunktet. (Tip: Krypto modtaget via airdrops beskattes tilsvarende ved modtagelsen, hvis de har en ikke-symbolsk værdi.)

Eksempel – skat af mining: Du miner nogle coins i løbet af året. Den samlede værdi på det tidspunkt, du modtog dem, var 5.000 kr. Dette beløb skal indberettes som ekstra indkomst. Lad os sige, at du året efter sælger de mined coins for 8.000 kr. Nu skal du beregne en spekulationsgevinst: Salg 8.000 kr. minus “anskaffelsessum” 5.000 kr. (værdien da du modtog dem) = 3.000 kr. i gevinst, der beskattes som anden indkomst i salgsåret. Havde prisen derimod faldet, så du solgte for f.eks. 4.000 kr., ville du have et tab på 1.000 kr., som du kunne trække fra i dine øvrige krypto-gevinster det år.

Hvornår betales skatten? Selve betalingen af skat af kryptogevinster sker som led i din årlige selvangivelse/årsopgørelse. Du skal oplyse Skattestyrelsen om dine krypto-gevinster og -tab for hvert kalenderår inden deadline (typisk 1. juli for personer) året efter. Når du indberetter i TastSelv, vil Skattestyrelsen beregne, om du har betalt nok i forskudsskat i årets løb. Eventuel restskat forfalder typisk til betaling i slutningen af året eller opkræves over skatten året efter, mens overskydende skat tilbagebetales. Kort sagt: du betaler skat af krypto på samme måde og tidspunkt som din øvrige indkomstskat, nemlig via årsopgørelsen. Sørg for at få indberettet korrekt – Skattestyrelsen krydschecker i stigende grad data fra kryptobørser og har internationalt samarbejde for at identificere kryptohandler. Undladelse af at oplyse kryptoindkomst kan derfor blive opdaget og sanktioneret.

Indberetning af kryptovaluta på årsopgørelsen

Det er afgørende at indberette sine krypto-handler korrekt for at undgå problemer. For private personer skal gevinster og tab opdeles som beskrevet her:

Når du har oplyst disse tal, vil Skattestyrelsen ud fra rubrik 20 og 58 beregne din nettoskat. Sørg for at gemme dokumentation for hvordan du er kommet frem til tallene (f.eks. beregninger for hver handel, kontoudtog fra børser, etc.), da Skat kan bede om det i tilfælde af kontrol. Det kan virke uoverskueligt at holde styr på alle disse transaktioner manuelt – her kan det hjælpe at bruge digitale værktøjer til at tracke og udregne din kryptoskat.

Koinly – hjælp til kryptoskatteopgørelser (crypto tax reporting tool)

En effektiv måde at forenkle kryptoskatte-arbejdet på er at bruge et dedikeret crypto tax reporting tool. Et af de mest populære værktøjer på markedet er Koinly, som vi varmt kan anbefale til både privatpersoner og virksomheder i Danmark. Koinly er tilgængelig i over 100 lande, herunder Danmark, og platformen er skræddersyet til at håndtere de lokale skatteregler. Med Koinly kan du automatisk få overblik over alle dine krypto-transaktioner og generere de nødvendige skatterapporter med få klik.

Hvordan virker Koinly? Kort fortalt fungerer Koinly ved at automatisere indsamling og beregning af dine kryptotransaktioner:

Ved at bruge et værktøj som Koinly kan selv meget aktive kryptohandlere nemt følge med i det skattemæssige aspekt løbende. Det er især nyttigt, hvis du har hundredvis eller tusindvis af handler, hvor manuel FIFO-beregning og kursomregning til DKK ellers ville være uoverskueligt. Koinly hjælper også virksomheder med at holde styr på kryptoaktiver i regnskabet, så både privatpersoner og selskaber kan drage fordel af automatiseringen. I sidste ende sparer du tid og minimerer risikoen for fejl. Koinly Danmark er således et oplagt valg som crypto tax reporting tool til at generere korrekte kryptoskatte-rapporter og årsopgørelser, der overholder Skattestyrelsens krav.

Tip: Der findes også andre lignende værktøjer (fx CryptoSkat, Divly m.fl.), men Koinly er blandt de mest anerkendte globalt og har et brugervenligt design. Revolut tilbyder endda rabataftaler på Koinly for deres kunder. Uanset værktøj, bør du vælge en løsning, som understøtter FIFO og danske regler, så din opgørelse bliver korrekt.

Ansvarsfraskrivelse: Ovenstående indhold udgør ikke juridisk eller skattemæssig rådgivning. Skattereglerne for kryptovaluta er komplekse og ændrer sig løbende. Informationen her er af generel karakter – du bør altid konsultere en professionel revisor eller skatterådgiver for personlig vejledning om din specifikke skattesituation.